Skip to main content

Coronafortællinger: Samtale med Aktive Birkerød Seniorer - ABS


            cyclists 4910488 340

Formanden for Aktive Birkerød Seniorer - ABS, Jan Hansen, fortæller i en samtale med Frivilligcentret om corona-tiden, at alle ABS-aktiviteter, der foregår i kommunens lokaler, har måttet aflyses. Derfor har de ikke gymnastik/yoga, badminton og svømning for tiden. Bowling er også aflyst – det foregår normalt i Ballerup.

Tilbage er aktiviteterne cykling og løb, som kun foregår i det fri. ABS valgte at aflyse de samlede cyklingsaktiviteter, da de normalt er ca. 40 personer på turene, men opfordrede medlemmerne til at finde sammen i små hold, så de i det mindste kunne få cyklet lidt. Dette ved Jan, at der er 10-15 personer, der forsøger i mindre hold og med behørig afstand.

  • Så snart der bliver lukket op for at kunne mødes (lidt) flere, forsøger vi også at starte cykling op igen med tilpassede regler, siger Jan, som også fortæller, at:
  • Vores løbehold er i opstartsfasen og har normalt ikke været over 10 personer, så dette hold forsøger vi at gennemføre efter gældende regler. I bestyrelsen har vi haft møde udendørs med afstand og nogle via Skype, så dette kan gennemføres. Vi vil fortsætte på denne måde indtil nye udmeldinger. Vores generalforsamling med valg af ny bestyrelse, har vi måttet udskyde, og vi håber på snart at kunne få lov til at mødes lidt flere, så den kan gennemføres. Men kommunen skal jo også lægge lokaler til dette, så vi afventer.