Skip to main content

Film: Hvorfor engagerer unge sig i foreningslivet?

Mød ildsjælene fra Vedbækgarden, Lydfest, Backstage og RuBa Rudersdal Bevægelsesakadmi i filmen her. Hør hvad de brænder for og kom selv med i et fællesskab,som passer til dig.

LINK TIL FILM OG BILLEDE FRA FILM

"Det giver mig en kæmpe tilfredshed på mange måder at hjælpe andre" siger Jonathan som er frivillig 1-1 støtte i foreningen Backstage, som tilbyder støtte til unge fra unge som selv har erfaring med psykosociale vanskeligheder.

"Det jeg synes er fedt er hele det fællesskab man har, som er fuldstændigt fantastiks', siger Flora, som spiller i Vedbækgarden.

"Det betyder rigtigt meget for mig. Hvis man fx har en dårlig dag i skolen, så kan man komme herop og danse", siger Mia som danser på Juniorholdet, Performance 2 og Komagni X i RuBa, Ruderdal Bevægelsesakademi.

"Jeg står for en masse ting, som man ellers ikke vil få ansvar for med mindre man har en høj stilling et eller andet sted. Jeg lærer en masse om økonomi og produktion og lyd" siger Sander der er frivillig i Lydfest, som arrangerer en musikfestival med upcomming artister en gang om året.

Få en smagsprøve på, hvad der får unge til at engagere sig i foreningslivet i filmen her, som Friviligcentret har produceret med støtte fra foreningen Velliv.

Find dit fællesskab i kataloget

Du kan du få overblik over alle de mange gode tilbud til unge i Rudersdal. De er alle samlet i et nyt aktivitetskatalog, som Frivilligcentret har udarbejdet med støtte fra Velliv.

Her er der masser af muligheder for at engagere sig i nogle af de mange nære tilbud i Rudersdal. Der er inspiration til at finde ind i de lokale generationsfællesskaber.

Du kan også bruge kataloget til at se, hvor du kan få rådgivning og støtte i en række tilbud her og online. Sidst i kataloget finder du SOS siderne i tilfælde af krise.

Du kan også orientere dig efter de emner der har din interesse. Uanset om det er fritid , integration og etnicitet, køn og sexualitet, miljø, rettigheder, rådgivning og støtte, rusmiddel og ludomani , skole og Uddannelse eller vold.

Der er noget for enhver smag.

Frivilligt drevne foreninger står bag mange af de gode oplevelser og tilbud, der præsenteres her. Frivillige gør nemlig rigtigt meget for deres lokalsamfund, deres medmennesker, og de sager som de brænder for. Kataloget rummer også tilbud fra kulturlivet og kommunen.

Vi ved fra både forskning og sund fornuft, at det bedste vi kan gøre for at styrke vores mentale sundhed, er at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt.

Kom med. Gør en forskel. Bliv klogere og få netværk og nye venner. Det er både sjovt og sundt.

Find et fællesskab, der passer til dig – eller skab noget nyt. Se hele kataloget.


Antal visninger 1378