Velkommen tilbage Maya
Vi er så heldige at Maya Maria Raunsholt netop er kommet tilbage til os i Frivilligcentret, hvor vi har lavet en aftale om, at hun koordinerer selvhjælp året ud. Maya er projektleder med efteruddannelse i ledelse af forandringer og med masser af erfaring for at igangsætte og drive frivillige projekter. Hun er en alsidig akademiker med stor interesse for social innovation.
Maya tror på at social innovation tager udgangspunkt i sociale behov. Det drejer sig om nye måder at organisere på, nye former for samspil, nye konstellationer og nye arbejdsformer og roller. Social innovation har stor indvirken på menneskers trivsel og dermed indirekte indflydelse på hele lokalsamfundet. For hende handler det om menneskesyn, og hun har en opfattelse af, at alle har noget at byde ind med.
Maya kommer til at arbejde med at drive og udvikle Selvhjælp i tæt samspil med frivillige gruppeledere, igangsættere og rådgivere. Og der er nok at se til med at kommunikere med deltagere, markedsføre tilbud og udvikle miljøet. Maya vil også hjælpe med at udarbejde fondsansøgninger, så vi også kan drive og udvikle alle de mange grupper til sorgramte, pårørende, gældsplagede, ledige osv osv.
Maya overtager opgaverne fra Sofie Scheibye, som skal videre i egen virksomhed. I kender allerede Maya, som har været i virksomhedspraktik i Frivilligcentret i marts og april måned. I møder hende tirsdag til torsdag. Tag godt imod hende.