Skip to main content

Velkommen til Inner Wheel Søllerød


Inner Wheel

Varmt velkommen til Inner Wheel Søllerød, som netop er blevet medlemmer af Frivilligcentret.  Inner Wheel er en del af en verdensomspændende organisation International Inner Wheel, med klubber i 104 lande, opdelt i ca 168 distrikter og med over 108.000 medlemmer i ca 3.900 klubber. I Danmark er medlemstallet ca 2.500 medlemmer i 100 klubber.

Inner Wheel er et kvindenetværk med plads til personlig udvikling, venskabelige relationer og engagement i hjælpearbejde. Inner Wheel hjulet symboliserer rotationsprincippet, der på skift giver medlemmerne mulighed for at tage medansvar for klubbens aktiviteter.

Inner Wheels formål er at fremme og styrke venskaber, yde hjælp og støtte og fremme og styrke forståelse mellem mennesker, både lokalt og internationalt. Sidste år gave Søllerød en donation på 5.000 kroner til Børnehuset SIV der er en selvejende instititution for alvorligt syge børn med immundeffekt og deres familier.

Klubmøder er vigtige for Søllerød Inner Wheel, der får en spændende foredragsholder på besøg til hvert møde. Hygge og god mad hører også med, når gruppen samles på restaurant Nautilus Vedbæk havn.

Forkvinde Annette Fabrin glæder sig til at møde foreningerne. Og vi glæder os til at have Inner Wheel med i det frivillige miljø. Læs mere