Ulighed i Sundhed
Invitation til debatmøde tirsdag den 15. november 18.30 – 21.00 på Hovedbiblioteket, Stationsvej 38, Birkerød
Hvordan får vi mere lighed i sundhed særligt for mennesker med psykiske lidelser? Det er vi 21 foreninger i Rudersdal som gerne vil sætte fokus på sammen med dig, spændende oplægsholdere og et veloplagt panel af kommunalpolitikere.
Psykiske sygdomme kan ramme os alle. Hver tredje af os får brug for psykiatrisk behandling i løbet af et livsforløb, og psykisk sygdom findes i næsten alle familier.
Psykiske sygdomme er folkesygdomme, som tegner sig for 25 procent af sygdomsbyrden i Danmark. Til sammenligning udgør hjertekarsygdomme og kræft henholdsvis 17 procent og 15 procent.
Mennesker med psykiske lidelser lever i gennemsnit 10-15 år kortere end den øvrige befolkning, hvilket svarer til, at der blandt mennesker med psykiske lidelser hvert år er 5.670 ekstra dødsfald.
Selvom psykisk sygdom findes i alle samfundslag, er lidelserne forbundet med stor social ulighed, der kommer til udtryk ved, at de svagest stillede bliver hårdest ramt.
Der er med andre ord mange gode grunde til at begynde debatten om ulighed i sundhed. Det vil vi gøre ved at sætte fokus på vilkår for mennesker med psykiske lidelser. Hvad kan vi gøre i Rudersdal? Hvordan får vi bedre vilkår for mennesker med psykiske lidelser i det lokale sundhedssystem? På skoler, arbejdspladser og i foreningslivet og lokalsamfundet?
Program
18.30 Ankomst til musik og sandwich
Mens vi lytter til Pilekoret for Parkinsonramte og deres pårørende, kan du nyde drikkevarer og en sandwich. Du er velkommen til at læse de fremlagte brochurer om tilbud til patienter og pårørende fra foreningerne.
19.00 Velkomst Preben Etwil, formand for Frivilligcenter Rudersdal.
19.05 Ulighed i sundhed for mennesker med psykiske lidelser – kan vi gøre det bedre?
Oplæg ved Merete Nordentoft, forperson for Dansk, Psykiatrisk Selskab, overlæge ved Psykiatrisk Center København, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og medlem af Etisk Råd. Merete Nordentoft vil berøre mulighederne for at udvikle forebyggelse, tidlig indsats, bedre behandling og samspil med pårørende.
19.25 Ulighed i kræft
Oplæg ved Susanne Oksbjerg Dalton, læge, ph.d., seniorforsker Center for Kræftforskning hos Kræftens Bekæmpelse. Susanne Dalton vil komme ind på, at uligheden allerede begynder, før vi bliver født. Den vokser gennem livet og følger os,
til vi dør. Socialt sårbare grupper har større risiko for at blive ramt af kræft og dårligere chancer for at overleve sygdommen
19.45 Fortællinger fra det virkelige liv i Rudersdal Kommune
Hør personlige historier om oplevet ulighed. Hvornår er det svært? Hvad kan gøres bedre? Vidnesbyrd fra Rudersdal bliver læst op i salen.
19.55 Dialog med politikerne
Repræsentanter fra de politiske partier i Rudersdal svarer på spørgsmål og kommer med deres bud på, hvordan vi kan arbejde for større lighed i sundhed for mennesker med psykiske lidelser og dobbeltdiagnoser.
Mød Anette Maj Billesbølle – Socialdemokratiet, Marianne Stubb Østergaard - SF, Christoffer Emil Jexen - Enhedslisten, Khaled Mustapha - Lokallisten og næstformand for Social- og sundhedsudvalget, Jacob Netteberg - Radikale Venstre og næstformand i Handicaprådet, Malene Barkhus Larsen – Venstre og Birgitte Schønning Poulsen – Konservative og 1. viceborgmester.
20.55 Afrunding ved Preben Etwil, formand for Frivilligcenter Rudersdal.
Ordstyrer: Merete Elleboe, formand for SIND Rudersdal og medlem af hovedbestyrelsen i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Hvis du har et spørgsmål eller forslag til politikerne, så send en mail til
Tilmeld dig på NemTilmeld
Mange hilsner
Pårørende og patientnetværket
Patient- og Pårørendenetværket i Frivilligcenter Rudersdal samler foreninger og grupper, der har patienter og pårørende som målgruppe. Foreningerne arbejder sammen for at fremme fællesskab og trivsel blandt patienter og pårørende, forebygge ensomhed og mistrivsel og styrke kendskabet til tilbud til patienter og pårørende. Foreningerne i netværket har egne aktiviteter for patienter og pårørende. Netværket består af 21 foreninger.
Bedre Psykiatri, Lyngby og Rudersdal - Danske Handicaporganisationer - DemensNetværk Rudersdal - Det Rullende Korps – Diabetescafeen – Forældreforeningen - Frivilligcenter Rudersdal - Gigtforeningens Hovedstad Nord-kreds - HASØ - Handicap i Søllerød - Hjerneskadeforeningen Nordsjælland – Hjerteforeningen – Høreforeningen Rudersdal - Kræftens Bekæmpelse Rudersdal - Netværk for Sårbare Borgere Rudersdal - Osteoporoseforeningen Nordsjælland – Parkinsonforeningen – Peers Bro til hverdagslivet - Ressourcebanken Rudersdal - SIND Rudersdal - Støtteforeningen Hospice Rudersdal - Ældre Sagen Rudersdal
Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrev - Frivilligcenter Rudersdal (frivilligcentret.dk)
Se også
Selvhjælp