Frivilligcentrene skaber både individuel og samfundsmæssig værdi

Frivilligcentrets formand Preben Etwil har læst evalueringen af frivilligcentrene i Danmark fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han hæfter sig ved, at frivilligcentrene skaber værdi og der er tilfredshed fra både foreninger og kommuner. Opgaverne vokser og er blevet mere komplekse og Frivilligcentrene er underfinansierede

I 2022 udgav VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere Socialforsknings-instituttet) en undersøgelse af ”Frivilligcentrene i Danmark 2021”.

Der er tale om en ganske omfattende rapport med mange gode og nyttige detaljer, men her skal kun nogle af hovedpunkterne omtales.

Formålet med undersøgelsen var at foretage en vurdering af Frivilligcentrenes deltagelse og understøttelse af de lokale fællesskaber.

Det bliver slået fast med syvtommersøm, at Frivilligcentrerne rundt om i det danske land både skaber individuel og samfundsmæssig værdi. De frivillige har glæde af at hjælpe andre, og dem der får hjælp, har glæde af den menneskelighed hvori hjælpen er givet.

Undersøgelsen viser, at de frivillige og foreningerne har stor gavn og glæde af Frivilligcenterenes koordinerende og inspirerende rolle. Foreningerne oplever at Frivilligcentrene er deres og det er godt mødested, hvor foreningerne bliver en del af et større fællesskab og får rådgivning, netværk, kurser og synlighed. Og de vil gerne have mere støtte og personlig rådgivning.

Rapporten viser også, at kommunerne generelt er tilfredse med Frivilligcentrerens arbejde. Kommunerne oplever at frivilligcentrene styrker kvaliteten og øger mangfoldigheden og lykkes med at bygge bro og skabe netværk. Flere kommunale nøglepersoner ønsker mere fokus på sårbare grupper og de uorganiserede frivillige.

Mange frivilligcenterledere og bestyrelsesrepræsentanter oplever desværre voksende forventninger fra kommunerne om at rådgive, indgå i konkrete projekter og aktiviteter og dokumentere. Nogle frivilligcenterledere oplever, at de skal skærme sig lidt, for at kunne opretholde en uafhængighed af kommunen sammen med bestyrelsen. Frivilligcentrene vil gerne samarbejde og rådgive kommunen, men ikke stå̊ for at engagere frivillige til kommunen. Det er nemlig vigtigt, at der er et armlængdeprincip mellem kommunen og det frivillige arbejde.

VIVE bemærker også, at der i frivilligcentrene er flere opgaver, større efterspørgsel, og relativt færre ’ansatte’, fordi bevillingerne ikke følger pris- og lønudviklingen.

Det konstateres også, at flere og flere af Frivilligcentrenes arbejdsopgaver i stigende grad retter sig mod kommunale aktører, mens færre og færre retter sig mod enkeltstående borgere, der indgår i de frivillige aktiviteter.

Dette giver stof til eftertanke, i hvilken retning Frivilligcentrernes arbejde bevæger sig mod i fremtiden.

Underfinansieret

Det påpeges tydeligt af VIVE, at frivilligcentrene helt generelt er underfinansieret. Det er meget skrøbeligt, at der kun er råd til en fuldtidsansat og lidt hjælp til administration og kommunikation, samtidig med at der opstår behov for flere og flere frivillige indsatser.

Flere steder i rapporten peges der også på, at frivillighedens dynamik vil gå fløjten, dersom kommunerne forsøger at styre det frivillige arbejde gennem ordre og dekreter.  

Med udgangspunkt i omtalte rapport, vil jeg komme med en kraftig opfordring til Rudersdal Kommune:

Der vil være ganske god musik og forbedret kommunal økonomi i, at kommunen investerer lidt mere i det frivillige arbejde. Først og fremmest at være med til at sætte Frivilligcenterets grundtilskud op, så ikke alt for meget frivilligt arbejde går med at springe fra tue til tue for at søge nye bevillinger, og i værste tilfælde stoppe lovende og nyttige projekter.

Den helt store forskel mellem frivillig og kommunal omsorg er, at den frivillige bruger sin private livserfaring, mens en offentlig ansat er styret af regler og tilladelser.

Men det er lige så vigtigt at sige, at det frivillige arbejde på ingen måde kan erstatte den kommunale serviceproduktion. Den frivillige indsats er individuel aktiverende, solidarisk, fleksibel, personlig, uformel, decentral og i øjenhøjde, og vil på sigt betyde, at færre får behov for en egentlig kommunal behandling.  

Der er rigtig meget, som jeg ikke er enig med tidligere socialminister Karen Jespersen i, men i 1999 skrev hun: ”De frivillige er ofte bedre end offentlige ansatte til at møde mennesker fordomsfrit, det vil sige at lytte til og tage udgangspunkt i hvordan den voldsramte eller narkomanen selv oplever sine problemer og kommer med forslag til løsninger”.

Det tror jeg ikke kan udtrykkes meget bedre.

God sommer til alle. 

Se hele evalueringen her https://mcusercontent.com/1dc5b149ac6372d78eef14b89/files/bc6a6df6-98d3-7afd-171a-f76de68e0c30/evaluering2021.pdf