Nyhed -Ukrainenetværk

Frivillige i Ukrainenetværket gør status for et travlt år med mange meningsfulde aktiviteter og konstaterer, at der er brug for flere frivillige til at hjælpe ukrainerne i Rudersdal Kommune

Af Jan Andersen, Frivilligcenter Rudersdal

Krigen i Ukraine fortsætter på tredje år, og det betyder, at der i øjeblikket kommer 900-1000 ukrainske flygtninge til Danmark om måneden. Der er næsten tale om en fordobling fra starten af 2024 og til nu.

Det oplyste Line Rasmussen fra landskontoret i Røde Kors, da det frivillige Ukraine-netværk i Rudersdal holdt nytårsmøde.

På mødet gav de frivillige fra bostederne i Rudersdal, Røde Kors, Frivilligcenter Rudersdal og Rudersdal Kommune en status for Ukraine-netværket på tværs af bosteder og aktiviteter.

Rudersdal er en af de kommuner, der modtager flest ukrainske flygtninge. Der er hidtil givet 465 opholdstilladelser til ukrainere i Rudersdal. Det giver både kommunen og de frivillige udfordringer og intet tyder på, at tilstrømningen af flygtninge stopper foreløbig.

Mange lider af PTSD

”De ukrainske flygtninge, der kommer nu, har også færre ressourcer end de flygtninge, der kom i starten af krigen. Det er personer med flere udfordringer. En undersøgelse foretaget af Københavns Universitet viser, at rigtigt mange af ukrainerne har tegn på PTSD. Cirka 25 procent af dem mener selv, at de har PTSD,” oplyste Line Rasmussen.

Alle bosteder i Rudersdal er stort set fyldt op. Der er ganske få værelser tilbage, men udviklingen er dynamisk, for enkelte rejser hjem igen eller til andre europæiske lande.

Line Rasmussen kunne også oplyse, at KU-undersøgelsen viser, at 60 procent af ukrainerne gerne vil blive i Danmark, når krigen er slut, mens andre 20 procent har til hensigt at blive i Danmark indtil krigen slutter.

”Det største problem for ukrainerne er bekymringer for familien derhjemme,” sagde Line Rasmussen.

Særloven forlænget til 2026

Særloven for ukrainske flygtninge er forlænget igen, så de har opholdstilladelse foreløbig frem til 17. marts 2026. Udlændingestyrelsen er ved at se på, om der kan ske en automatisk forlængelse af opholdstilladelserne, så der ikke længere skal ske en individuel behandling.

Frivillig aktivitetsleder Hanne Kaarsberg fortalte om årets aktiviteter på bostederne som ”mandags-café”, ”job-café”, fælles middage og udflugter for både unge og seniorer. Alt sammen arrangementer som vores ukrainske borgere er meget glade for, og som kræver en stor indsats fra de frivillige. På det nye bosted Piberødhus i Birkerød er der nu cirka 60 beboere og fem frivillige.

I årets løb har der for eksempel været en udflugt til Knuthenborg med 79 deltagere, uddeling af gaver til 21 børn fra Rotarys ”Ønsketræet” og en fisketur på Øresund med 38 deltagere, som var meget populær, og som gerne ses gentaget. Blandt sommeraktiviteterne for de unge ukrainere var en udflugt til H.C. Andersen museet i Odense.

Kommunen er afhængig af de frivillige

Trine Bjørn fra Rudersdal Kommune fortalte, at der hele tiden kommer nye flygtninge til, og at kommunen er dybt afhængig af de frivilliges indsats:
“Vi er overordentligt lykkelige for den måde, frivillige kan bidrage på. Deres arbejde skaber en uvurderlig bro mellem kommunen og de ukrainske familier. Uden dem kunne vi ikke nå så langt, som vi gør i dag.”

Sprogtræningen er yderst vigtig

Hanne Fode fra bostedet Krogholmgård, hvor der er plads til 120 og kun fire-fem ledige værelser i øjeblikket, fortalte, at langt de fleste har job, og derfor ikke har så mange kræfter i en travl hverdag med arbejde og børn til fælles aktiviteter. Derfor er aktiviteterne primært rettet mod børnene, der taler godt dansk.

”Vi taler stort set kun dansk med børnene,” sagde Hanne Fode.

I det hele taget fylder sprogtræningen meget blandt beboerne og de frivillige. Der er en god håndfuld sprogtrænere i gang, men vi kan godt bruge flere, oplyste Johan Andersen, der både er sprogtræner og tovholder for jobmentorerne.

Han opfordrer til, at sprogtræning tænkes ind i andre praktiske aktiviteter end ”kun” at sidde på en sprogskole:

”Spiller du badminton med en ukrainer, så kan I samtidig øve ord og sætninger, som relaterer sig til sporten. Eller gå i Brugsen og køb ind og bag en kage og øv ord og sætninger og ingredienser og tilberedning,” lød forslaget.

Flere jobmentorer ønskes

Jobmentor Jan Andersen sagde, at netop dansk-kundskaber er afgørende for at få ukrainerne i arbejde. Flere og flere arbejdsgivere forlanger sprogfærdigheder i dansk selv til mere manuelt arbejde som rengøring og lagerarbejde. Samtidig er en af de bedste muligheder for at lære dansk netop at komme ud på en arbejdsplads med danske kolleger.

Også jobmentorerne søger flere frivillige. Den øgede tilstrømning til bostederne kan nu også mærkes på den ugentlige job-café på Egebæk, hvor ukrainerne kan få hjælp til jobsøgning, sende ansøgninger og udarbejdelse af CV. Der er også brug for jobmentorer på Piberødhus i Birkerød. Det er svært for beboerne her at komme til Egebæk med offentlig transport.

Gavmilde fonde

Ib Kjøller, der er ”kassemester” for Ukraine-netværket i Frivilligcenter Rudersdal, redegjorde for de fondsmidler, der er bevilget til aktiviteter for ukrainerne på bostederne. Der er for øjeblikket cirka 187.000 kr. i kassen, der skal bruges på udflugter og andre aktiviteter.

For sjette gang har en fond bevilget 100.000 kr. til enlige flygtningemødre med børn under 18 år. Pengene bliver omsat til gavekort til Lyngby Storcenter, som deles ud til mødrene.

”Fødevarebanken” kommer hver tirsdag

Leder af Frivilligcenter Rudersdal, Lisbeth Eckhardt-Hansen, redegjorde for erfaringerne fra det første halve år med ”fødevarebanken”, hvor frivilligcentret betaler for transporten, og hvor indsamlede fødevarer, der er i overskud, deles gratis ud på bostederne i kommunen hver tirsdag. Det er en populær ordning, der forhåbentlig fortsætter.

Hun fortalte også, at til de kommende sommerkoncerter i Rudersdal Kommune bliver der mulighed for, at vores ukrainske borgere kan få gratis billetter.

Styrker og svagheder

Nytårsmødet sluttede med et fælles SWOT, hvor de frivillige bød ind med, hvad der er styrker, svagheder, muligheder og trusler for Ukraine-netværket. Kan vi få et bedre samspil om opgaven?

De frivillige nævnte for eksempel engagement, forskellige kompetencer, fleksibilitet, tålmodighed og høj aktivitet som nogle af styrkerne. Blandt svaghederne nævntes manglende struktur og overblik, og at vi skal være bedre til at tage imod og ”uddanne” nye frivillige. Der savnes også et bedre samspil med kommunen.

Blandt ”muligheder” nævntes et kommende kursus i Frivilligcentret for frivillige bisiddere, der kan tage med ukrainerne til vanskelige samtaler hos for eksempel læger eller kommunen. Der blev foreslået en modtagefunktion for nye ukrainske flygtninge og et ”velkommen-skriv” med praktiske informationer.

Røde Kors tilbyder også kurser i konflikthåndtering.

Blandt ”truslerne” mod Ukraine-netværket blev nævnt, at frivillige risikerer at køre trætte og at de har for få ressourcer. Derfor er det vigtigt med et indsat for at rekruttere nye frivillige i Rudersdal. Der nævntes også, at misbrug og manglende trivsel blandt de ukrainske flygtninge kan blive en udfordring for de frivillige.

Vil du også være frivillig?:

Hvis du også vil bidrage som frivillig et par timer om ugen eller mere på et af bostederne for ukrainske flygtninge i Rudersdal, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du kendskab til et ledigt job:

Hvis du har en ledig stilling til besættelse af en medarbejder, som ikke nødvendigvis kan tale dansk eller engelsk, kan du skrive til Frivilligcenter Rudersdal på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

En central redningsstation i Zaporizhzhia modtager her en ambulancebåre, stretcher, LED-lys til nødbelysning, medicinsk udstyr og patient beklædning.

Af Jan Andersen, Dansk Støtte Til Ukraine

Tre minibusser og en kassevogn proppet med nødhjælpsudstyr blev forleden kørt til Ukraine af frivillige fra de danske hjælpeorganisationer Dansk Støtte Til Ukraine (DStU), der hører hjemme i Rudersdal Kommune, og KOLO Nordic.

Busserne var købt i Sverige og doneret til Ukraine af en kreds af danske erhvervsfolk, og busserne bruges nu til evakueringer af sårede fra frontlinjen i Ukraine.

For ikke at køre busserne tomme til Ukraine blev de fyldt med udstyr til de civile beredskaber i Ukraine.

”Vi skulle blandt andet levere ønskede rygsække med avanceret førstehjælpsgrej, 400 sæt varmt joggingtøj til patienterne på de ukrainske hospitaler, nødbelysning og hospitalsudstyr samt ambulanceudstyr, der var doneret af Region Hovedstadens akutberedskab og Nordhjælp,” fortæller formanden for DStU Henrik von Scholten.

Luftalarmer hver halve time

To af vognene blev afleveret i Lviv, mens Henrik von Scholten og Anders fra DStU kørte de to andre til Dnipro og Zaporizjzja, hvor luftalarmerne typisk gik i gang hver halve time.

”Men vi var meget heldige. Der var meget få angreb i de dage vi var der,” siger Henrik von Scholten.

Busserne og deres indhold var i forvejen tolddeklareret i København, men alligevel var det en lang proces at få busserne ud af Polen og ind i Ukraine. Tolderne var meget grundige begge steder, og passagen tog fire timer.

Udstyret blev afleveret til redningsberedskaber, politi og hospitaler i Dnipro og Zaporizjzja, hvor det blev modtaget med stor tak. DStU, der tidligere har levet traumerygsække til politiet i Zaporizjzja havde endnu 10 rygsække med, som nu ligger i politiets patruljebiler.

Udsendte fra Dansk Støtte Til Ukraine her i Dnipro: Fra venstre Anders, en frivillig fra foreningens logistik samarbejdspartner, og til højre Henrik von Scholten.

Russerne angriber redningsfolk

”Politifolkene er ofte de første på skadestedet, når der har været en angreb. De standser bilerne langt fra stedet, fordi russerne ofte angriber med taktikken ”double

tap”, hvor de venter måske 20 minutter efter et angreb, og så angriber igen for at ramme redningsmandskabet. Derfor går politifolkene frem mod skadestedet med rygsække og bæltetasker med førstehjælpsudstyr, som vi har leveret. Men de ønsker sig mange, mange flere,” siger Henrik von Scholten, DStU.

Foreningen fik doneret 400 sæt joggingsæt til børn og voksne med T-shirts, trøjer og bukser fra et dansk firma, og tøjet blev afleveret til hospitaler. ”De har ganske enkelt intet tøj til patienterne,” efter at det ved indbringelsen er klippet op siger Henrik von Scholten.

Mangler udstyr til genoptræning

I Dnipro besøgte de frivillige fra DStU et specialhospital for rehabilitering, hvor størstedelen af patienterne var ukrainske soldater, der havde mistet arme eller ben. Her afleverede DStU joggingtøj og nødbelysning i form af 5 m LED-lyskæder til batteridrift. Belysningen skal bruges i blandt andet kældre, hvor personale og patienter opholder sig under luftalarmer.

”Hvad mangler I,” spurgte Henrik von Scholten lægerne på hospitalet og svaret var redskaber til genoptræning, som DStU nu vil arbejde på at fremskaffe. De udsendte talte blandt andet med en soldat, der havde været ni måneder med amputerede ben på hospitalet og nu var amputeret for tredje gang længere oppe på det ene ben. Han ventede på proteser. Der sad han på sengen overfor en ligeledes amputeret kammerat – de kom ikke langt omkring.

”På hospitalet vil man gerne have indrettet et komplet genoptræningscenter. En del af de redskaber, de bruger, har de kreativt måttet lave/tilpasse selv,” siger Henrik von Scholten.

Under den seks dage lange tur mødtes de frivillige fra DStU med politi, beredskab, herunder besøg på en redningsstation, militæret og med mulige fremtidige samarbejdspartnere og sponsorer. Henrik von Scholten bad om, at de forskellige aktører udarbejder lister med det prioriterede udstyr, de mangler mest, og som DStU vil forsøge at fremskaffe og levere.

I Zaporizjzja blev der bl.a. afleveret ambulance og scoopbårer fra den danske forening Nordhjælp til Ukraine.

”Ved at sikre levering direkte til slutbrugerne afkortes tiden fra vi får ønsker, til vi kan levere og vi undgår længere opbevaring på lagre. Og vi ved at det er noget, der tages i brug øjeblikkeligt,” siger Henrik von Scholten.

Nye nyttige kontakter

Rejsen til Ukraine gav flere nye personlige kontakter, der kan blive en stor hjælp i DStU´s kommende arbejde, blandt om logistik i Ukraine.

DStU ser også frem til et samarbejde med Rotary i Zaporizjzja, som foreningen nu arbejder på at få udviklet projekter sammen med Rotary i Danmark og Sverige.

Også et godt møde med en stor dansk virksomhed der længe har arbejdet i Ukraine, peger forhåbentlig frem mod et kommende samarbejde, oplyser Henrik von Scholten. ”Vi søger at knytte partnere til os som kan sikre det økonomiske grundlag for de større anskaffelser og leveringer vi involveres i,” siger han.

De mange hundreder af kilometers kørsel gennem Ukraine gav danskerne et godt indtryk af krigens rædsler, men Henrik von Scholten var dybt imponeret over den ukrainske befolknings fortsatte ukuelighed.

”Dagligdagen går videre, og det er imponerende at se, hvor hurtigt ukrainerne rydder op, når der har været et angreb, og også går i gang med at genopbygge,” siger Henrik von Scholten.

DStU afleverede endnu 10 traumerygsække til politiet i Zaporizhzhia. Nummer to fra højre er major Andrey Oliinyk, Zaporizhzhia Security Police. Traumerygsækkene benyttes til akut behandling af ofre efter angreb, da politiet ofte er de første på skadestedet. Politiet i regionen efterspørger endnu 100 traumerygsække.

Nye opgaver venter: Redningshunde og samarbejde med danske skoler

Redningshunde er livsvigtige, når der skal ledes efter ofre i ruinerne efter et russisk missilangreb. Men beredskaberne i Ukraine mangler noget så basalt som hundemad til deres redningshunde og sporingsudstyr til førere.

Det er en af mange opgaver, som Dansk Støtte til Ukraine nu vil forsøge at hjælpe med. Derfor appellerer formand Henrik von Scholten til danske virksomheder, fonde og privatpersoner om at hjælpe med donationer.

”Der mangler mad til redningshundene, men også udstyr til deres førere som støvler og termiske natkikkerter. Alt hvad der kan bruges til at søge efter overlevende i ruinerne,” siger Henrik von Scholten.

I Kyiv besøgte DSTU en skole med 2000 børn, hvor børne danse ensemblet Sonechko, der i april var i København for at optræde med traditionel ukrainsk sang og dansk, øver i et sikringsrum under skolen.

Børnene undervises en uge ad gangen, fordi der højst kan være 1000 børn i sikringsrummene i kælderen. Så hver anden uge undervises de hjemme via internettet.

”Børnene kan være op til tre timer i sikringsrummene under en luftalarm, og der er kun to toiletter,” fortæller Henrik von Scholten om børnenes barske hverdag. Alligevel er der en god stemning på skolen, fine lokaler og børnene er glade.

Skolens ledelse vil meget gerne have kontakt til en eller to skoler i Danmark på gymnasieniveau og etablere et samarbejde, som både de danske og ukrainske børn kan få glæde af. Det har vi påtaget os at sætte i søen.

”Det kan være, at man sammen læser engelsk, løser opgaver eller har gruppearbejder. Det kan foregå for eksempel via Teams,” siger Henrik von Scholten, der nu vil forsøge at få skabt et venskab mellem den ukrainske skole og et par skoler i Danmark.

Af Camilla Hole Bjerggaard Christiansen (navisen.dk)

Frivillige og borgere fra Rudersdal Kommune hjælper ukrainske flygtninge på det midlertidige indkvarteringssted Piberødhus.

Tøj, kæledyr og personlige ejendele var der plads til, men de ukrainske familier måtte efterlade møbler og køkkenudstyr, da de flygtede.

Der nu omkring 50 ukrainske flygtninge på Piberødhus, som ligger i Ebberød lidt udenfor Birkerød. I 2022, da krigen i Ukraine brød ud, flygtede ukrainerne til Danmark, hvor nogle blev indkvarteret på Piberødhus, der stod forladt, umøbleret og med tomme køkkener. 

Selvom det snart er tre år siden Rusland, invaderede Ukraine, kommer der stadig nytilkommende ukrainske flygtninge til Piberødhus. Derfor tager Rudersdal Kommune endnu en sektion af den trelængede bygning på cirka 2.760 kvadratmeter i brug.

– En stor opholdsstue og et køkken står totalt tomt, og vi har derfor brug for alt, vi kan få af møbler og køkkenting. 

Det fortæller Hanne Kaarsberg, der er frivillig og aktivitetsansvarlig på Piberødhus og fortsætter.

– Jeg er meget imponeret over borgerne i Birkerød. Jeg lavede et Facebookopslag, og jeg har fået så mange henvendelser fra folk, der vil donere noget.

En af de borgere, der selv er trukket i arbejdstøjet, er Jytte Eskesen, der selv bor i Rudersdal Kommune. 

– Bare det at jeg kan gøre noget, synes jeg, er enormt tilfredsstillende, fortæller hun, da journalisten møder hende på Piberødhus. 

Jytte Eskesens tilfredsstillende følelse er ikke en påstand, der er hevet op af hatten. 

– Forskning viser, at vi bliver glade af at give, men nogle gange glemmer vi det, hvis vi ikke har gjort det i noget tid, lyder det fra Kenneth Kamp Butzbach, der har over 20 års erfaring med fundraising i NGO’er og er generalsekretær i indsamlingsorganisationens brancheorganisation, ISOBRO. 

Det er heller ikke første gang, at Jytte Eskesen er forbi Piberødhus med gamle møbler, køkkengrej, cykler, håndklæder eller viskestykker. For 14 dage siden pakkede hun også bilen, tog arbejdshandskerne på og slæbte møbler ind i bygningen på Sophie Magdelenes Vej i Ebberød.

Mange bække små gør en stor å

Det er ikke alle, der har lige meget tid eller overskud til at arbejde frivilligt eller donere, og der bliver bestemt ikke set skævt til folk, der ikke kan bidrage med så meget, fortæller Hanne Kaarsberg, der er frivillig og aktivitetsansvarlig på Piberødhus.

Og selvom Jytte Eskesen har travlt med sit fuldtidsjob og andre daglige gøremål, holder det hende ikke fra at bruge sin hverdagsaften på at aflevere møbler til midlertidige indkvarteringssted. 

– Jeg har et fuldtidsjob, og jeg har selv været ved at knække nakken på grund af stress. 37 timer – det er nok for mig, så det her er min måde at give noget til andre, lyder det fra Jytte Eskesen. 

Kenneth Kamp Butzbach påpeger, at et bidrag findes i mange afskygninger.

– Det er forskelligt alt efter, hvor vi er i livet, om det er ting, penge eller tid, man har at bidrage med.

Artiklen er først bragt på navisen.dk, og er redigeret for længde. Læs den fulde artikel her.

Enlige mødre fra Ukraine fik hjælp til forældrerollen og en stram økonomi

Ugen blev lidt ekstra god for enlige mødre fra Ukraine, som deltog i en hjertevarm aften, hvor Røde Kors holdt et spændende oplæg om forældrerollen, når man som ukrainsk flygtning ankommer til Danmark. Aftenen bød også på uddeling af gavekort til Lyngby Storcenter, som blev doneret af Thorvald Larsen og Hustru Ingeborg Skovs Fond.

Forældreguide
Røde Kors præsenterede ’Forældreguiden’, som giver redskaber til at navigere i forældrerollen for familier på flugt som bærer på svære oplevelser. Både børn og voksne kan opleve både fysiske, mentale og følelsesmæssige reaktioner efter flugt og integration i et nyt land.

Oplægget fremhævede, at forældrerollen er særligt udfordrende, når både børn og voksne bærer på traumer fra krigen. For eksempel kan børn reagere med angst, vrede eller skyldfølelse, og de kan have svært ved at koncentrere sig eller sove​.  Voksne kan opleve fysiske symptomer som søvnproblemer, hjertebanken eller mavepine​. At støtte både børn og sig selv kræver ekstra styrke, når man er i en ny og ukendt hverdag.

Gavekort
Efter oplæg og de første gode samtaler, der opstod i løbet af aftenen, var der uddeling af gavekort, der kan bruges til alt fra tøj og cykler til mad og hygiejneprodukter i Lyngby Storcenter.

Tak til Thorvald Larsen og Hustru Ingeborg Skovs Fond for at gøre denne aften mulig for de enlige mødre!

Mere information
Se  slides fra Røde Kors her

Røde Kors’ trivselsside Mental trivsel | Røde Kors (rodekors.dk) kan flygtninge og frivillige finde støtte til at håndtere eksilrelaterede udfordringer som sorg, stress, søvnproblemer og familiemæssige udfordringer. Trivselssiden tilbyder videoer og øvelser på forskellige sprog, som brugerne kan tilgå og anvende efter behov, så de kan mindske stress og styrke trivsel.