Skip to main content

Kursus

Kursus

  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Lær at se, og få gode fotografier med hjem
  • Datoen for arrangementet: 4., 11., 18. og 25. november 2026

Lær at se, og få gode fotografier med hjem

📅 Tid: Fire eftermiddage i november fra 14 -16 onsdag den 4., 11., 18. og 25. november 2026

📍 Sted: Frivilligcenter Rudersdal På Sporet - huset for fællesskaber, aktiviteter og udvikling, Rønnebærvej 19 Holte. Vi er udendørs, hvis vejret er godt.

Det er gratis at deltage, men der er begrænset plads. Du skal tilmelde dig via NemTilmeld

På dette kursus lærer du at se og du får gode fotografier med hjem.

Kurset har fokus billedforståelsen – hvornår er et billede godt, og hvornår er det mindre godt? Hvad skal der til, for eventuelt at rette op på billedet?

Kurset handler ikke om alle mulige tekniske specialiteter. Det handler om at se og træffe den rigtige beslutning, inden der bliver trykket på knappen.

Det bedste kamera er det, du har i hånden. Derfor foregår kurset også med et kamera eller mobiltelefon lige ved hånden. 

Du skal medbringe dit eget mobilkamera eller allerhelst dit eget spejlrefleks- eller systemkamera – og du kommer til at lære dit kamera grundigt at kende.

Hvis du kun har mobiltelefon, må du dog selv kunne finde frem til telefonens fotofunktioner.

Alle øvelser kan gennemføres ved at sætte kameraet på ”Auto”, men ambitionen er at bevæge os over mod ”Manuel”, dvs. at blive fortrolig med iso, blænde og lukketid.

Du lærer det grundlæggende billedsprog og får en let indføring i at finde godt lys, lave enkle lyslægninger, opstille og instruere ”modeller” og bruge blitz på en opgave. 

Kursusleder er Preben Etwil, der ud over at være tidligere formand for Rudersdal Frivilligcenter, også er mangeårig amatørfotograf med flere fotohøjskoleophold i bagagen samt en formel fotografuddannelse fra KPPA (Key Point Photography Academy).

Før kurset modtager du en ebog på dansk:  Indramingsguide for fotografer

Tilmeld dig her

Kreativitet

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 316
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Vil du vide mere om demenssygdomme, symptomer og kommunikation med demensramte?
  • Datoen for arrangementet: 22 okt. 29 okt. 5 nov.

Gratis kursusforløb om demenssygdommen, hverdagens kommunikation og jura

Tid: 22 oktober, 29. oktober og 5 november fra 17 – 19
Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, Holte – lokale 205 den 22. oktober og 202 den 29. oktober og 5. november.

Tilmeld dig på NemTilmeld

Vil du vide mere om demenssygdomme, symptomer og kommunikation med demensramte? Og vil du gerne have konkrete redskaber til samværet med en, der har en demenssygdom?

Så kom til gratis demenskursus tre eftermiddage i efteråret. Første gang om demenssygdommen, anden gang om hverdagen og kommunikationen og tredje gang om jura. Der er tale om et samlet forløb, så det er en fordel at deltage alle dage.

Oplægsholder er demenskoordinator i Rudersdal Kommune, Charlotte Rugh. Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer.

Frivilligcentret deltager også, og fortæller om de tilbud, der findes i foreningslivet og muligheden for aflastning som pårørende.

Datoer: Den 22 oktober i lokale 2025, Den 29. oktober og 5 november fra 17 – 19 i lokale 202 Frivilligcenter Rudersdal, Storm P området, Øverødvej 246 A, 2840 Holte.

Tilmelding via NemTilmeld

Du kan også skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe på telefon 45 89 00 56 mandag - torsdag kl. 10 - 15.

Demens

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1318
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Frivilligcenter Rudersdal inviterer til kursus i brandbekæmpelse, skader og de mest almindelige skader.
  • Datoen for arrangementet: 13. maj 2026

Kom med til kursus brandbekæmpelse og brandskaber samle almindelige skader med erfaren Røde Kors instruktør.

Tid: Onsdag den 13. maj fra 10.00 – 14.00
Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, Holte
Tilmelding: Kurset er gratis, men det kræver tilmelding.

Tilmeld dig her

Frivilligcenter Rudersdal inviterer til kursus i brandbekæmpelse, skader og de mest almindelige skader. Kurset er for frivillige og medarbejdere tilknyttet Frivilligcenter Rudersdal. Undervisningen varetages af førstehjælpsinstruktør Jesper Rolin Sørensen fra Røde Kors.

På kurset lærer du:

•    Brandteori og bekæmpelse
•    Førstehjælp ved brandskader
•    Andre almindelige skader som kræver førstehjælp

Kurset indeholder både introduktion og praktiske øvelser.  Kurset gennemføres med støtte fra Rudersdal Kommune

Tilmelding her på NemTilmeld.


Se også 'Førstehjælpskursus I : Basal genoplivning'. Deltagelse ved første kursusgang er ikke påkrævet.

Træning

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2413
  • Datoen for arrangementet: 4. marts 2026

Kom med til kursus livreddende førstehjælp med erfaren Røde Kors instruktør.

Tid: Onsdag den 4. marts fra 10.00 – 14.00
Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, Holte
Tilmelding: Kurset er gratis, men det kræver tilmelding. NemTilmeld

Tilmeld dig her

Frivilligcenter Rudersdal inviterer til kursus i basal førstehjælp. Kurset er for frivillige og medarbejdere tilknyttet Frivilligcenter Rudersdal. Undervisningen varetages af førstehjælpsinstruktør Jesper Rolin Sørensen fra Røde Kors.

På kurset lærer du førstehjælpens hovedpunkter:

  • Skab sikkerhed
  • Undersøge en bevidstløs person
  • Alarmering af 112
  • Give førstehjælp
  • Stabilt Sideleje
  • Fremmedlegemer i luftvejene
  • Hjerte-Lunge-Redning
  • Brug af Hjertestarter

Kurset indeholder både introduktion og praktiske øvelser, og giver dig basal viden om genoplivning - herunder brug af hjertestarter og klæder dig på til at kunne yde livsnødvendig hjælp, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Kurset gennemføres med støtte fra Rudersdal Kommune.

Tilmelding her på NemTilmeld.


Se også 'Førstehjælpskursus II: Brandbekæmpelse og skader samt almindelige skader'.

Træning

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1398
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Kom og mød Beredskabsforbundet, og hør hvordan du kan være forberedt, hvis en krise rammer Danmark.
  • Datoen for arrangementet: 14. Januar 2026

Kom og mød Beredskabsforbundet, og hør hvordan du kan være forberedt, hvis en krise rammer Danmark.

Tid: Onsdag den 14. januar 17 - 19
Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, Holte
Tilmeld: Det er gratis at deltage, men der er begrænset plads. Du kan tilmelde dig her på NemTilmeld.

Er du forberedt, hvis strømmen går, butikkerne ikke kan åbne - og ingen kan sige, hvornår strømmen kommer tilbage? 

Det kan virke voldsomt at tænke på – men desværre er strømafbrydelser og cyber-/hybridangreb på kritisk infrastruktur en reel risiko. Når større dele af samfundet rammes af en omfattende krise, må redningsberedskabet prioritere. Imens skal vi, der kan, kunne klare os selv i hjemmet og hjælpe hinanden.

På kurset med Beredskabsforbundet lærer I

  • at tage vare på jer selv og familien, naboen og jeres bolig
  • hvordan I udarbejder en tjekliste
  • om redningsberedskabet i bred forstand
  • hvad I kan gøre, hvis krisen kammer
  • hvad I kan gøre for at styrke jeres fælles sikkerhed, hvor I bor

I får desuden

  • Kort introduktion til myndighedernes anbefalinger til lokale beredskabsplaner
  • Mulighed for at stille spørgsmål

Et samfund, der har forberedt sig bare en smule, er bedre rustet til at modstå kritiske situationer. Derfor tager vi i Frivilligcenter Rudersdal initiativ til dette arrangement, som skal bidrage til at vi lokalt står stærkere, hvis krisen rammer.

Tilmeld dig her

 

Familie, Netværk, Inspiration, Beredskab

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2239