Skip to main content

Tak for en fantastisk juleaften i Rudersdal

Juleaftengruppen siger en stor tak for en vellykket juleaften i 2024. Arrangementet kunne ikke være gennemført uden de mange bidrag fra donorer, fondsmidler og vores fantastiske frivillige.

I år havde vi fornøjelsen af at byde 36 gæster velkommen i Søllerød og 32 gæster i Bistrup. Sammen med 9 frivillige i Søllerød og 10 i Bistrup skabte vi en hjertevarm juleaften med traditionel dansk julemad, dans om juletræet og gaver til både gæster og frivillige.

Vi har i over 20 år arrangeret juleaftener for dem, der ikke har andre at holde jul med. Fra starten i Søllerød Sognegård til de senere år i Gernersalen ved Bistrup Kirke har vi skabt rammerne for hyggelige og inkluderende aftener, hvor fællesskabet er i centrum.

En særlig tak til vores donorer – jeres bidrag betyder, at vi kan glæde både gæster og frivillige med julegaver og mandelgaver, som virkelig gør aftenen noget særligt.

Til alle, der deltog, både gæster og frivillige: Tak for at være med til at skabe en uforglemmelig aften. Vi ser allerede frem til næste jul!

Med venlig hilsen
Juleaftengruppen


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 2213