Ny forperson i Røde Kors Søllerød
Røde Kors Søllerød har fået ny forperson. Susanne Roenskov Hermann overtager posten fra Bente Roed Jensen, som fortsætter som kasserer. Susanne har i mange år været frivillig i Røde Kors, blandt andet i kvindenetværket Q Net og på Røde Kors Ferielejre. Nu skifter hun sit nationale engagement ud med et lokalt fokus.
Med en baggrund som selvstændig konsulent med speciale i organisations- og ledelsesudvikling og som ekstern lektor på CBS, bringer Susanne en solid erfaring med sig til rollen. Hun glæder sig til at lede en aktiv bestyrelse, som består af:
- Søs Rosalina Dela (næstformand)
- Bente Roed Jensen (kasserer)
- Toni Lundberg (bestyrelsesmedlem)
- Malene Krüger (bestyrelsesmedlem)
- Rikke Irring (bestyrelsesmedlem)
Bestyrelsen står blandt andet bag genbrug, besøgstjeneste, vågetjeneste, integration, julehjælp, førstehjælp og indsamling.
Vi ser frem til at følge Susannes arbejde og videreudviklingen af de mange vigtige initiativer i Røde Kors Søllerød.
Se også
Seneste nyheder