Aktive kvinder får ny formand
Anne Pickering bliver ny formand for Aktive Kvinder Rudersdal
Aktive Kvinder Rudersdal har den 30. januar, 2024, skiftet formand fra Lisbeth Rasmussen, som har været formand i 7 år, til Anne Pickering.
Aktive Kvinder Rudersdal er en spændende og hyggelig forening for kvinder i alderen 60+. Foreningen har eksisteret siden 1923 og var oprindeligt en del af Dansk Kvindesamfund. I 1996 blev foreningen omdøbt til Aktive Kvinder Rudersdal.
Aktive Kvinder Rudersdal holder til i et dejligt lyst og stort lokale på Kulturcenter Mariehøj, hvor der afholdes kulturelle og informative foredrag iblandet hygge og en kop kaffe med kage. Derudover arrangeres der forskellige udflugter, som sluttes af med frokost før hjemturen.
Program for foreningens aktiviteter i 2024 kan ses på www.aktivekvinderrudersdal.dk
Det er nemt at blive medlem via hjemmesiden. Der er stadig åbent for nye medlemmer.
Se også
Seneste nyheder