Skip to main content

Rudersdal Frivilligcenter sætter fokus på psykisk vold

Når man systematisk er udsat for nedbrydende og krænkende adfærd fra en partner, har det alvorlige konsekvenser for ens selvværd og det kan risikere at give langvarige følgevirkninger.  

Frivilligcenter Rudersdal har derfor oprettet en selvhjælpsgruppe for kvinder, der har været udsat for psykisk vold. Deltagerne i selvhjælpsgruppen møder andre ligesindede og gennem forløbet med erfarne og uddannede gruppeledere, får de en forståelse af, hvad de har været udsat for og hvordan de kan tackle deres situation.  

Tidligere deltagere har haft stort udbytte af at dele deres tanker med andre i et fortroligt rum. 

For nogen har det givet dem et skub frem, så de endegyldigt har lagt det voldelige forhold bag sig og fået mod på tilværelsen.

Hvad er psykisk vold? 

Psykisk vold har mange udtryk og ledsages ofte af fysisk, økonomisk, digital og seksuel vold. Kort fortalt føler ofrene sig nedgjort, ydmyget, krænket, manipuleret, truet eller isoleret. Den psykiske vold begrænser eller kontrollerer den pågældendes liv. Psykisk vold er strafbart. 

Omfanget af psykisk vold 

  • 2,5 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år angiver i 2020, at de har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Det svarer til omkring 108.200 ofre.  
  • 3,9 pct. kvinder og 1,2 pct. mænd mellem 16 og 64 år angiver, at de har været udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år. 
  • Størstedelen af kvinderne bliver udsat af en ekspartner (knap 58 pct.) 
  • Størstedelen af mændene bliver udsat af en nuværende partner (knap 52 pct.) 
  • Flest yngre kvinder udsættes for psykisk partnervold. 4,5 % i alderen 16-29 år oplever det 
  • Flest mænd udsættes i alderen 30 - 49 år 
  • Næsten alle adspurgte kvinder på kvindekrisecentre fortæller, at de har været udsat for psykisk partnervold (97 pct.) 
  • I 2020 var der 389 anmeldelser af psykisk vold.  

Tid og sted 

Selvhjælpsgruppen mødes kl. 17.00 – 19.00 en gang om ugen med opstart d. 20. februar. 

Møderne foregår i Rudersdal.

 

Læs mere om selvhjælpsgruppen Psykisk vold på www.frivilligcentret.dk

eller kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 


Antal visninger 3233