Skip to main content

Parkinsontræning i Rudersdal NBC

 Træning er den bedste medicin mod Parkinson. Derfor har vi dannet en forening, hvor frivillige med Parkinson står for kvalificeret målrettet træning.

Træningen sker på Kulturcentret Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte. Træning sker i Spejlsalen ved indgang B.

Mandag: Bordtennis fra kl. 14:30 - 15:30 og Fitness/yoga/m.v. fra 15:30 - 17:15

Onsdag: Fitness/boksning fra kl. 15:15 - 17:15

Fredag:  Bordtennis fra kl. 14:30 – 16:30

Du er velkommen til et par gratis prøvetimer. Kontakt gerne Peter Zimmermann på mobil 40455669 og hør mere om dine træningsmuligheder. Ønsker du at blive medlem, så udgør vores kontingent kun 500 kr. årligt.

Hvad siger nyt medlem om træningen?

Jeg startede til Parkinsontræning for fire uger siden. Jeg træner om mandagen, da jeg går til anden træning de andre dage. Vi spiller bordtennis, laver fitness og yoga.

Peter står for bordtennis og Rachid for fitness og yoga.

De er begge meget entusiastiske og gør alt for at få en til at føle sig velkommen.

De har begge selv Parkinson, og ved derfor hvad man har brug for.

Selve træningen er anderledes og mere målrettet parkinsonramte, med mere balance- og udstrækningsøvelser end den anden træning, jeg går til.

Ligeledes er bordtennis rigtig god træning for hurtighed og koordinering. Og så kommer pulsen op.

Jeg har helt sikkert fået det bedre efter jeg er begyndt her.

Kan varmt anbefales.

Claus Søndergaard

 


Antal visninger 2892