Mød foreningerne og Frivilligcentret på Folkemødedagen
Folkemødedagen er en helt unik mulighed for at få en uformel snak med politikerne i Rudersdal og sætte en række gode sager på dagsordenen. Frivilligcentret og en række foreninger glæder sig til at være med på årets Folkemødedag i Rudersdal den 3. september på Havarthigården.
Omstilling til fællesskab
Frivilligcentret og medlemsforeningerne viser vej til fællesskabet og invitere deltagerne til at være med i en snak om hvordan vi kommer i gang med at omstille til mange flere fællesskaber i Rudersdal.
Her kan man få en snak med frivillige fra Frivilligcentret og foreningerne og høre hvordan man nemt og enkelt kan komme i gang som frivillig og deltage i de mange fællesskaber. Her kan man få overblik over aktiviteter for seniorer og indblik i de mange selvhjælpsgrupper og tilbud i Rudersdal. Pårørende kan se hvilke tilbud foreningerne har på programmet i efteråret og man kan få indblik i aktiviteterne som en række foreninger står for.
Publikum inviteres til at dele deres ideer til hvordan vi kan styrke medmenneskelighed og fællesskab generelt, hvordan vi omstiller til et bæredygtigt samfund og hvordan vi får bedre vilkår for patienter og pårørende.
Fælles stand i Indre Sal
På standen kan man møde en række foreninger fra Patient- og Pårørendenetværket som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, SIND Rudersdal, Foreningen Peers - Bro til Hverdagslivet, Parkinsonforeningen, Bedre Psykiatri.
På standen møder du også Skovfit.dk og Kulnaturforeningen Skodsborg, Nærum Lokalteater, Støtteforeningen Hospice Rudersdal og der er plads til flere.
Flere foreninger deltager med egen stand eller debatter. Det gælder Dansk Syrisk Kulturforening, ÆldreSagen, Grundejerforeningen Trørød, Klimabevægelsen Rudersdal, 1. holte Spejder, Rudersdal Erhvervsforening, Bakkehuset, Kulturparaplyen.
Skal din forening være med på standen?
Din forening kan stadig nå at komme med. Skriv til
Se også
Seneste nyheder