Ensomhed er en fælles udfordring

Preben Etwils tale til deltagerne i March mod Ensomhed

Igen i år vil jeg takke Patrick Cakirli, fordi han kommer forbi Rudersdal for at sætte en øm finger på et af velfærdssamfundets store men skjulte problemer:

Jeg vil også takke bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Aktive Birkerød Seniorer, Det Rullende Korps, Værestedet På Sporet, Foreningen Peers Bro til Hverdagslivet samt Kulturvenner i Rudersdal for at være med til at markere denne marchdag. Tak til Mariehøjkoret og Vedbækgarden der sætter humør på dagen trods det alvorlige tema.

Ensomhed er et enormt problem

Problemet med ensomheden er så stort, at vi ikke kan løse det alene - og på denne dag.

Men for at tage fat på problemet, er det vigtigt at gøre opmærksom på det.

Det er derfor at vi går med i denne march. Vi håber dermed, at vi på en god måde kan informere rudersdalborgerne, og ikke mindst de frivillige organisationer, at vi her har et samfundsproblem, som vi kun kan løse i fællesskab.

Har I gode ideer, så er I meget velkomne til at skrive dem ned til Frivilligcenteret. Så vil vi love at arbejde videre med jeres ideer.

Ensomheden vokser

Forskellige sundhedsundersøgelser har dokumenteret at omtrent én ud af otte danskere viser tegn på svær ensomhed. Det har også vist sig, at ensomhed har været et stigende problem i en længere årrække.

De selv samme undersøgelser viser, at ensomhed er mest udbredt hos:

· personer i ungdommen og i den sene alderdom (stigende fra 80-årsalderen)

· personer med en længerevarende psykisk lidelse, kronisk sygdom eller handicap og/eller funktionsnedsættelse

· personer, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, eller som har lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau

· personer, der sjældent har kontakt med familie og/eller venner

· personer med etnisk og seksuel minoritetsbaggrund

· personer, der sjældent deltager i fritidsaktiviteter

· personer, der bor alene eller lever uden en partner

· personer, der lever i hjemløshed.

Så I kan se, at ensomhed er ret udbredt i vores velfærdssamfund.

Frivillige fællesskaber spiller stor rolle

Ensomhed kan man ikke lovgive sig ud af, og det er naivt at tro, at det kan kommunen alene tage sig af.

Det er her, at det frivillige fællesskab har en rolle at spille.

De frivillige fællesskaber findes mange steder, og i mange former.

I Danmark er der tradition for, at hvis to mennesker går sammen om en fælles interesse, så danner de en forening, hvor flere mennesker kan komme til.

Langt de fleste danskere er medlem af en eller flere foreninger, og her kan de dyrke deres fællesskab.

Være sammen med andre mennesker, og sende ensomheden på retur.

Problemet med foreningerne er, at de sjældent er opmærksomme på dem, der ikke er medlem af foreningen. Det ligger i hele foreningslogikken.

Det er ikke sådan, at foreninger ikke ønsker nye medlemmer, eller er nok i sig selv. Det er der ikke tale om, men de forventer, at mennesker selv opsøger foreningerne, og søger om medlemskab – evt. opfordret af en ven eller en bekendt.

For rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme, er det svært at have kræfter eller overskud til at melde sig under foreningsfanerne. Det kan også skyldes det forhold, at de ikke ønsker at blive medlemmer af et forpligtende fællesskab med faste regler og tider.

For at de frivillige fællesskaber kan være med til at bekæmpe ensomheden, skal foreningerne – og især deres bestyrelser – være opmærksomme på hvordan man kan opsøge ensomme uden at virke påtrængende, og hvordan man kan udvikle foreningsformer, der ikke føles forpligtende.

Men det er lettere sagt end gjort. Man samles jo i en forening om en fælles interesse, og meget få har kræfter eller lyst til – ud over sine egne foreningsaktiviteter, at organisere sig anderledes i sin forening end formålet tilskriver.

Det er her udfordringen ligger.

Hvordan organiserer man mennesker, der ikke er medlem af ens forening?

Hvordan opsøger man mennesker, der er ensomme, og tilbyder dem et alternativ?

Det er den svære opgave – og det er udfordringen.

****

Lad mig slutte af med Benny Andersens digt om ensomhed:

Jeg elsker at sidde alene

og drømme og fantasere,

men har jeg været længe nok alene,

så vil jeg ikke være alene mere.

Så er det godt at ha en rigtig ven

og ha nogen at snakke med igen