Grangivelig jul


Grangivelig julejazz

KulNaturforeningen og Frivilligcentret inviterer til julejazz og grangodt juleværksted 14 december 17.00-19.00

Kom i gran god julestemning med julejazz og ny inspiration til at bruge rødgran i julemaden til dette julearrangement. Du får ny viden om fortidens mad i fremtidens køkken. Du får ideer til at gøre din hverdag mere vild, flytte dine fællesskaber ud i naturen, sanke sundt og bruge det aromatiske grantræs mange kulinariske hemmeligheder i julemaden.

Undervejs klipper vi julestjerner og hænger juleønsker på juletræet – og så er der lækre smagsprøver på gran-kaffe, gran-the og gran-kage.

17.00                 Frivilligcentret byder velkommen

17.05                 Jazz med Korsbæk JazzTrio’s juleplade “X-mas Edition”

17.35                 Jeanett Debb fra KulNaturforeningen fortæller om hvordan vores forfædre brugte gran- og fyrrenåle til at holde sygdomme fra livet. Jeanett er aktuel med bogen ”Vild med gran i køkkenet” og har masser af ideer til hvordan vi kan sanke os til et sundt liv i den mørke tid

17.45                 Niels Elers Koch, Forstkandidat, dr. agro., dr. h.c. og leder af skov- og landskabsforskningen i Danmark 1991-2014 og præsident for verdensorganisationen for skov- og landskabsforskning (IUFRO) (2010-2014) giver ny viden om naturens betydning for vores trivsel

18.00                 Julejazz, Juleværksted og gran gode smagsprøver
Vi klipper julestjerne
Du får smagsprøver på jule-grankage, gran-kaffe og gran-the og du bliver guidet til hvordan du kan styrke immunforsvaret og pifte julemaden op i dit eget køkken
Vi synger julesange

18.45                 Årets vildeste og mindste jule-bazar med KulNaturforeningens skovprodukter

Ingen julearrangement uden julegave. Du får et lille opskrifthæfte med hjem og muligheden for at købe gran-produkter og den nye bog ’Vild med gran i køkkenet’ med en personlig hilsen fra forfatteren.

Mulighed for købe drikkevarer og burger i Caféen.

Tid: 14 december 17.00 – 19.00

Sted: Café Kultur, Kulturcenter Mariehøj,  Øverødvej 246, Holte

Tilmeld dig her


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794