Fredagsmatiné den 17. november

 

klarinet3

Frivilligcenter Rudersdal slår endnu engang dørene op for en eftermiddag i musikkens tegn, når vi inviterer til festlig Fredagsmatiné fredag den 17. november kl. 14.00-15.30.

Programmet starter med Frivilligcentrets RytmeCombo, der indleder med jazzstandarder og fællessang. Det er Kurt Senfer og Jørgen Rassing med sang og på digitalklaver.

Dernæst står den på indslag fra gæster, som denne gang er Peter Goetz og Anika Liversage på trækbasun og banjo.

Eftermiddagen rundes af ved Jazzpanelet, som er ledet af Michael Thrane på tenorsaxofon.

Arrangementet er som sædvanligt med fri entré. Kaffe og småkager koster 5 kroner.

Vi glæder os til at se jer! Husk tilmelding senest tirsdag den 13. november til: centret@frivilligcentret.dk  eller på tlf.nr. 45 89 00 56

Frivilligcenter Rudersdal bor her:

Kulturcenter Mariehøj, Område D / Storm P. Øverødvej 246A (indkørsel ad grusvejen bag om børneinstitutionen) 2840 Holte