Frivilligbørs 2017!

Frivilligbørs 3

Frivilligcenter Rudersdal har besluttet at gentage successen med frivilligbørsen. Den næste FrivilligBørs afholdes fredag den 10. november 2017 kl. 16-17.30 her i Frivilligcentret i Storm P området på Kulturcenter Mariehøj.

En FrivilligBørs er et netværksmøde, hvor deltagerne dvs. institutioner, virksomheder og foreninger forærer hinanden varer i form af aktiviteter, viden og ressourcer.

På sidste FrivilligBørs i 2015 deltog 53 institutioner, virksomheder og foreninger og der blev indgået 120 aftaler mellem parterne.

Informationsmøde

Vi holder informationsmøde om den kommende FrivilligBørs onsdag den 20. september 2017 fra kl. 16-17.30. Mødet er åbent for alle interesserede. Tilmelding sker til info@frivilligcentret.dk senest den 15. september.