Bliv Fritidsguide for børn med særlige behov

logo til fritidsjobdkBørn og unge med handicap har ofte sværere ved at deltage i fritidsaktiviteter end andre børn.
Bliv fritidsguide i Fælles om Fritiden i Rudersdal og giv dem en god oplevelse.   
                 


Fælles om Fritiden
I Fælles om Fritiden skaber vi inkluderende fritidsfællesskaber, som alle børn kan være med i.
Som fritidsguide hjælper du et barn med særlige behov med at komme i gang med en aktiv fritid.
Børnene er typisk mellem 6-16 år, og deres særlige behov kan være mange. Måske har ét barn brug for ekstra tryghed, forudsigelighed og struktur, mens et andet barn har brug for hjælp til at snakke med foreningen om sit handicap og hvordan det kan være med i fællesskabet.


Bliv Fritidsguide
Som fritidsguide mødes du med barn og forældre, og med udgangspunkt i barnets ønsker og behov, finder I sammen ud af, hvilke fritidsinteresser barnet har og hvor og hvordan, disse kan dyrkes. Du hjælper med at kontakte foreningen, og tager med barnet til fritidsaktiviteten indtil der er en tillidsfuld relation mellem barnet, forældrene og foreningen.

Når du fritidsguider har du en 1:1 relation til barnet og dets familie og har derfor mulighed for at lave relationsarbejde, der på hverdagsbasis kan gøre en kæmpe forskel. Fritidsguidekoordinatoren er altid til rådighed som sparringspartner og du inviteres jævnligt til frivilligmøder, hvor du kan udveksle erfaringer med dine med-guider, komme med input til udvikling af indsatsen samt lære nye redskaber til arbejdet som fritidsguide. Du får også løbende faglig supervision fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap.


Vi forventer, at du:

-    Har lyst til at arbejde med børn og støtte dem på deres vej ind i fritidslivet
-    Både kan rumme børns begejstring og børns nederlag og være i det sammen med dem
-    Er interesseret i fritidslivet og nysgerrig på, hvad der rør sig inden for området
-    Engagerer dig i minimum et halvt år i ca. 2 timer om ugen

Kontakt Lotte Hassing i Frivilligcentret på tlf. 45 89 00 56 / info@frivilligcentret.dk, eller Karen Vestergård Jacobsen på tlf. 61 67 76 89 / karen@suhm.dk og hør hvordan du kommer i gang.


Fælles om Fritiden er et samarbejde mellem Sammenslutningen af Unge med Handicap, Frivilligcenter Rudersdal og Rudersdal Kommune. I projektet indgår også aktiviteter som Forældreforum, foreningssupervision og inklusionslege i foreningsfællesskaber. Læs mere om projektet på www.fællesomfritiden.dk

Trampolin   Spejder